Cowboys, wild west og saloon stemning

- den ultimative drengedrøm opleves på La Reata Ranch i Saskatchewan i Canada
af Claus R. Hebor - Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. - Se opsat artikel i MyPlanet Magazine

Hvem har ikke drømt om at leve det frie cowboyliv i en tid, der tilsyneladende var mere ukompliceret end i dag. En tid, hvor en mands vigtigste opgave var at styre sin hest og sin seksløber, og en kvindes værdi blev målt i hvor meget brænde hun kunne hugge. Den drøm kan man stadig opleve på La Reata Ranch i Saskatchewan i Canada.
Min drøm var at drive kvæg henover prærien samt nyde den obligatoriske kaffe – naturligvis tilberedt over bålet - efter en solid middaglur i eftermiddagsvarmen. Så forventninger var der mange af, - men findes den virkelighed stadigvæk i det 21. århundrede?
Ved en tilfældighed mødte jeg George - ejeren af La Reata Ranch, og efter at han havde fortalt om ranchen, måtte jeg absolut besøge den. Jeg ankom til La Reata Ranch i slutningen af august i smukt, varmt solskin over den endeløse prærie. Bare det at opleve de enorme vidder på prærien i Canada, hvor der hverken er bakker eller træer er helt enestående.
La Reata Ranch er ikke et sted, man lige støder på, når man rejser til Canada. Man kører flere hundrede kilometer ud på prærien i Saskatchewan, og når man kommer frem til ”the middle of nowhere”, så drejer man ned ad grusvej med endnu 20 km ned til ranchen. Men det skal nu ikke være forhindringen for et ophold på La Reata Ranch, - for her får man alle sine drengedrømme om cowboyliv i the wild west opfyldt. Og for pigerne er der masser af heste og en utrolig smuk natur langs Saskatchewan River, der samlet giver den perfekte oplevelse.

- også mentalt bliver man cowboy
Det første indtryk af ranchen er, at det ligner sceneriet fra en cowboy-film, men meget hurtigt finder man sig til rette i de rustikke omgivelser. Og bortset fra aftenerne i saloon´en, så foregår alt udendørs, og man har slet ikke behov for moderne bekvemmeligheder som TV og mobiltelefon. Dog nyder man at lægge sig i den varme, udendørs Hot Tub efter en lang dag på hesteryg og nyde det smukke, kuperede landskab omkring ranchen, hvor floden har skåret sig ned i den ellers helt flade prærie.
Aldrig så snart havde jeg fået smidt bagagen ind i et af gæstehusene, før George forærede mig en ægte cowboy-hat og tørklæde med ordene ”...ready to ride?!”. Og med et par gamle jeans og støvler - ”cockroach killers” - på fødderne var forvandlingen til en ægte cowboy fuldstændig – også mentalt.
Jeg havde ikke prøvet at ride før, men i disse omgivelser føltes det helt naturligt. I løbet af ganske kort tid blev jeg fortrolig med hesten, og selvom vi red over slugter og op og ned ad bjerge (det føltes i hvert fald sådan!), så styrede jeg - eller var det hesten? – uden om alle problemer. Det gav en god selvtillid, at man ikke faldt af een eneste gang. 

Anderledes ferieoplevelse
Det er en noget anderledes oplevelse for en dansk bybo af lære at ride, drive kvæg over prærien, kaste med lasso, eller modtage et nyt hold kvæg kl. 23 en lørdag aften i buldrende tordenvejr og være med til at sætte ”tags” i deres øre. Man træder rundt i kolort, men det føjer bare en ekstra dimension – lugt - til oplevelsen. Hvis man iøvrigt besøger ranchen i sommerperioden kan man være med til brændemærke kvæget og tage til de mange små lokale rodeos, der findes i enhver by på prærien.
Allerede anden dag kunne jeg selv sadle hesten, og dagene gik med at flytte kvæget til nye græsningsområder, spise den medbragte frokost i det fri, sove middagssøvn i eftermiddagsheden og tilberede kaffe over bålet. Nøjagtig som cowboys altid har levet, - og tro mig, man falder meget hurtigt ind i den livsstil. Det er ren nydelse og afslapning for sjæl og legeme!

Mød de lokale i saloonen
Aftenerne blev tilbragt på ranchens egen saloon, hvor lokale countrybands som The Electric Cattle Company blev sat på anlægget. Naboerne kommer i deres pick-up trucks hen over markerne, da det er nemmere end at bruge de få veje i området, og man diskuterer de samme emner, som cowboys altid har snakket om. Hvorfor stresser folk rundt i de store byer, når man kan leve i pagt med naturen? Hvorfor forstår politikerne i øst ikke problemerne i landbruget? Og Vernon fortæller om den klaustrofobi han følte da han besøgte Rocky Mountains, - dér var alligevel for mange mennesker og for lavt til himlen! Eller man går ud og skyder til måls efter dåser med seksløbere og rifler, som enhver mand – og kvinde – kan håndtere til fuldkommenhed.
Een af aftenerne blev jeg inviteret til naboen Darryl´s 40 års fødselsdag. Alle naboer kom med lokale madretter som f.eks. Beer Butt Chicken og de velkendte enorme T-Bone steaks, hjemmelavet vin og forskellige desserter med præriens bær. Bagefter var der naturligvis bourbon, Budweiser og countrymusik i saloon´en. 

Rid ud i solnedgangen
Et ophold på La Reata Ranch er svær at beskrive, men man kan ikke undgå at blive smittet af den ægte gæstfrihed og den stolthed, som præger disse cowboys. Og man skal være lavet af træ for ikke at falde ind i rollen som cowboy - for man føler, at dette er den ægte og mest naturlige måde at leve på midt ude på prærien i Canada. Måske skal jeg gøre opmærksom på, at hverken kvinder - eller mænd for den sags skyld - kommer til at hugge brænde på ranchen, men man bliver sat en til masse andre spændende opgaver i ranchens dagligdag.
Naturligvis slutter man et ophold med at ride ud i solnedgangen. Men drømmen om livet som cowboy lever videre lang tid efter skiltet med The End – også selvom jeg kun var på La Reata Ranch i 3 dage!

 

Faktaboks:
La Reata Ranch, der ejes og drives af George Gaber, ligger i det sydvestlige Saskatchewan, og består af 2000 hektar med 200 black angus kvæg og 23 heste. Derudover kan man holde ferie på ranchen, der har plads til 20 gæster. Hestene står ikke pænt staldet op, men render ude i løsdrift. Til gengæld er det tilladt at ride en tur på dem så meget, som man ønsker - og så langt, man har lyst til.

- Enhver kan jo kalde sig cowboy, men det er noget, man har i hjertet, og jeg kunne slet ikke forestille mig at bo i en storby, siger George Gaber.
Selv komplet uøvede kan ride på hans heste, men til gengæld skal de selv sadle dem op og strigle dem bagefter. Gæsterne kan også deltage i det daglige livs gøremål, hvis de skulle have lyst til at reparere hegnet eller hjælpe med til at passe kvæget. La Reata Ranch ligger ved den store Lake Diefenbaker med mulighed for vandski og andre af det våde elements fornøjelser. Og så er der en bjergtagende natur blottet for alle civilisationens forstyrrende elementer. Læs mere om La Reata Ranch på: www.lareata.com

 

Artiklen må ikke kopieres eller citeres uden angivelse af forfatter © Claus Hebor – juni 2010

.

Claus Hebor lærer at drive kvæget, - det er faktisk ikke svært, for hesten kender rutinen, så det gælder bare om at nyde det. Foto: Claus Hebor
 
Smukkere bliver det vist ikke i Saskatchenwan, og læg mærke til de små ryttere forrest i billedet. Foto: La Reata Ranch
 
La Reata Ranch er en meget autentisk ranch, hvor alle drengedrømme bliver opfyldt. Foto: La Reata Ranch 
 
Efter en lang ridedag er der god tid til en kold øl på porch´en. Ranchejer George er en ægte Marlboro man. Foto: Claus Hebor 
 
La Reata Ranch har naturligvis også sin helt egen saloon, hvor de lokale mødes. De hvide pletter må være den autentiske stemning fra "dengang". Foto: Claus Hebor 
 
Man kan deltage i at drive kvæget sammen – eller blot vælge at kigge på. Foto: La Reata Ranch 
 
Sakatschewan River danner en dejlig, kølende sø ved ranchen. Foto: La Reata Ranch
Gå til top