Menu

Streger fra Irland

- indtryk fra Dublin & det østlige Irland fra en rejse i maj 2018
Tekst & tegninger: Jørgen Michaelsen

Molly Malone
Sidste gang, vi besøgte Dublin, stod statuen af Molly Malone og hendes trækvogn i Grafton Street. Men nu var hun flyttet et stenkast fra hovedstadens livlige hovedstrøg til St. Andrew’s Street, hvor vi genså den indtagende gadesælgerske ved St. Andrew’s Church. 
Den kvikke og kønne Molly Malone står ved sin vogn med fisk og flettede kurve indeholdende blåmuslinger og hjertemuslinger. Hun er iklædt 1700 – tallets dagligdags kjole med en dyb udskæring, der afslører et nydeligt brystparti. 
Bronzestatuen af Molly og hendes trækvogn er blevet et fantastisk populært indslag i gadebilledet og et yndet fotomotiv for turisterne. Men ikke nok med det. Traditionen byder, at især kvinderne og pigerne lader sig forevige med hånden lagt på et af Mollys velformede bryster, som af denne årsag stråler i en lysere og gylden nuance. 
Sangen eller den folkelige vise ”Molly Malone” fortæller om den smukke pige fra Dublin, hvor hun gik rundt og solgte fisk og skaldyr fra sin trækvogn. Efter arbejdstid skulle hun efter sigende have været aktiv i nattelivet. Men der er dog tale om gisninger, og der er ingen beviser for, at ”Molly Malone” er baseret på en virkelig person. 
Alligevel er statuen af Molly højt elsket, og sangen er blevet den uofficielle kendingsmelodi for Dublin. Folkeviddet har udstyret den kønne bronze-pige med en række kælenavne, fx ”The Tart With The Cart” (gadetøsen med kærren). Bronzeskulpturen er skabt af den irske kunstner Jeanne Rynhart, og afsløringen fandt sted den 13. juni 1988. Datoen er i Irland blevet døbt ”Molly Malone Day”.

James Joyce
Som han står der på sin lave sokkel i North Earl Street, Dublin, ser han overlegen ud. Med fremskudt hage og næsen i sky. Den højpuldede hat er kraftigt på sned, og kroppen støtter sig skødesløst til den skrå stok. Bronzestatuen af forfatteren James Joyce udstråler en dekadent nonchalance og fremstiller ham som en bohemeagtig laps. Folkeviddet har da også udstyret ham med tilnavnet ”The Prick With The Stick”, (skiderikken med stokken).
Den legemsstore skulptur af forfatteren James Joyce (1882 – 1941) er skabt af Marjorie Fitzgibbon, og den blev afsløret i 1990. James Joyce er mest kendt for sin roman ”Ulysses”, der er inspireret af Homers Odysseen. Hovedpersonen i den murstenstykke roman fra 1922 er Leopold Bloom, og handlingen udspiller sig over én dag i Dublin, den 16. juni 1904. Dagen kaldes nu Bloomsday, og den fejres af Joyce-fans verden over. Forfatteren havde store vanskeligheder med at få udgivet bogen, da anmeldere og bogtrykkere fandt den pornografisk.

Pubben i Drogheda
Den irske folkesjæl kommer til udtryk gennem musikken. Sang, musik, historiefortælling og pubberne hører sammen. En pub af de mere specielle er Ti Chairbre i Drogheda. På 11 North Strand ligger den og ser undseelig ud. Det er en af Droghedas ældste pubber, der i generationer har haft kvindelige indehavere. Som så mange andre pubber startede den som købmandsbutik med udskænkning ved siden af. Forretningen fungerede endvidere som billetkontor for udvandrere, der ønskede at komme bort fra øens misvækst og fattigdom.
Pubben ser gammel og oprindelig ud, hvilket netop er dens charme. Den drives af den intellektuelle Aine, som sørger for at tiltrække musikere, poeter og folk, der blot ønsker sig en drink. I forbindelse med besøget på pubben havde min kone, Birte, forberedt at læse den irske nobelpristager W.B. Yeats’ digt, ”When you are old and grey” op fra sin håndskrevne bog med udvalgte poetiske tekster. 
Aine kendte også Tollundmanden, og hun kendte nobelpristageren Seamus Heaney, der havde skrevet digtet, ”The Tollund Man”. Da Heaney i 1973 besøgte det berømte moselig på Silkeborg Museum, skrev han i museets gæstebog. Tillad mig at citere et uddrag fra Christian Fischers bog ”Tollundmanden”:
”Gudindens brudgom var han,
Hun strammede ringen om hans hals
Og åbnede sin kærmose,
De mørke safter gav ham
En helgens velholdte krop.”  
 
Dubliners på O´Donoghues
Til højre for disken i O’Donoghue’s Pub 15 Merrion Row i Dublin hænger en række tegnede portrætter af ”The Dubliners’” medlemmer.
En af dem er Barney McKenna, der sammen med Ronnie Drew i pubben stiftede den berømte folkemusikgruppe i 1962. Ved sin død i 2012 var Barney ”Banjo” McKenna den sidste af de oprindelige medlemmer af gruppen.
Spændende var det at opleve stedets autentiske atmosfære, og det inspirerede mig til at portrættere gamle Barney.

Musik på O´Sheas Hotel
På O’Shea’s Hotel i Dublin blev der hver aften spillet folkemusik og danset. Charmerende Anna-Mary Donaghy præsterede fremragende og følsom violinmusik, mens hendes mandlige medspiller sang og spillede guitar. Den spinkle og virtuose Anna-Mary jonglerede med sit instrument og højnede den i forvejen gode stemning ved baren.
Her blev det irske nationaløl Guinness skænket på traditionel vis, og glassene var dekorerede med den keltiske harpe, der er Irlands symbol.

Vores Irlandstur foregik med læserklubben på dagbladene Herning Folkeblad og Midtjyllands Avis. Rejsen fandt sted d.17 – d. 22. maj, og teknisk arrangør var Ans Rejser. Vores rejseleder til det østlige Irland var Irlands-eksperten Claus Hebor. Takket være ham lykkedes det os i løbet af seks dage at komme ind under huden på den irske folkesjæl.
 
Jørgen Michaelsen

Artiklen må ikke kopieres eller citeres uden angivelse af forfatter © Jørgen Michaelsen – maj 2018

.


 
Gå til top