Brooklyn - ny film om immigration og det at være irsk

Den nye film Brooklyn får Danmarkspremiere 11. feb. 2016. Filmen er allerede nomineret til en Golden Globe og hovedrolleindehaver Saoirse Ronan er nomineret til en Oscar for hendes præstation i filmen.

Beskrivelse af Brooklyn
Eilis ser ikke meget fremtid i landsbyen i Irland, hvor muligheden for et godt job og en god mand ikke er til at prale af. Så da hun får mulighed for at prøve lykken i New York, springer hun til, og efterlader mor og søster hjemme i Irland. Efter en tid med hjemve, ensomhed og tilvænningsbesvær, får hun taget hul på bogholderstudiet og møder den flotte, italienske Tony. Han forelsker sig straks i Eilis og hun i ham.
Hjemme i Irland dør søsteren pludseligt af sygdom, og Eilis må tage hjem til sin mor og søsterens gravsted. Livet i Irland ser betydelig bedre ud end da Eilis forlod landet. Hun kan overtage søsterens bogholder-job, og hun får sig hurtigt en mandlig beundrer i Jim, som tilbyder hende et liv I Irland.
Eilis skal nu vælge mellem det rolige, velkendte liv i Irland med Jim og hendes nye hjem i New York med Tony.

Nick Hornby har skrevet det forførende hjertevarme manuskript på baggrund af Colm Tóibíns roman. John Crowley har instrueret Brooklyn.

Historisk introduktion til Brooklyn, v./ Claus Hebor, Irlands-ekspert
Hvis man vil forstå irernes mentalitet og kultur – og det kan være svært! - så skal man kende til Irlands historie, som har formet irerne på godt og ondt. Irsk litteratur, film og musik får helt nye dybder og giver mere mening, da det stort set altid er indvævet på kryds og tværs i Irlands turbulente historie.
Jeg vil derfor give jer et 10 min. crash course i irsk historie i 1950´erne, hvor filmen Brooklyn jo foregår.

Irland i 1950´erne var på mange måder en tidslomme, hvor man bevidst bestræbte sig på at opbygge en drøm om et ukompliceret liv på landet, hvor kirken og øvrigheden fremviste den rette vej til det gode liv.
Den kendte irske taoiseach (premierminister) og senere præsident Eamon DeValera fortalte i 1943 om hans og politikernes drøm. En drøm om et glansbillede-Irland præget af de gode, gamle traditioner, små familielandbrug og ” … cozy homesteads… and the contests of athletic youths and the laughter of comely maidens.”
De Valeras drøm om et glansbilled-Irland, - og vi kender det jo faktisk fra mange turistbilleder af Irland, - og jo, det findes stadigvæk! – DeValeras mål om var ikke kun at holde den irske befolkning væk fra den rivende udvikling, der skete i resten af Europa, og som politikerne så på med skepsis med bl.a. fattige og fordrukne arbejder-klassekvarterer i byerne, faldende moral, m.m., men sikkert også for at bygge bro – at finde en fælles sammenhængskraft hos irerne - efter en skånselsløs borgerkrig i 1922-23, som havde splittet Irland og familier på kryds og tværs. Og så havde politikerne ikke mindst brug for kirkens støtte …
Kirken støttede naturligvis - eller måske nærmere inspirerede - denne vision. Kirken stod for stort set al undervisning, og styrede tillige indflydelsen fra omverdenen, således at kirken havde den afgørende indflydelse - magt - over uddannelse, sociale forhold, moralske spørgsmål som - ja, og grundlæggende alle forhold. Kirken havde holdt den irske befolkning i et jerngreb siden Kartoffelhungeren i 1845-48, hvor de havde held til at overbevise den ikke særligt belæste befolkning, at sultkatastofen med over 2 mio. døde og lige så mange, der udvandrede, var Guds straf, fordi irerne var så gudløse og syndefulde: ”Følg kirken, ellers sker det igen!”

Der er en række kendte episoder, der viser hvor stor magt kirken havde på denne tid. Da Tennessee Williams´ skuespil ”The Rose Tattoo” havde premiere i Dublin i 1957 fik kirken nedlagt forbud mod stykket, da det nævnte ordet ”kondom”. Prævention jo var forbudt i Irland, og selvom man ændrede ordet til ”envelope”/ kuvert, som alle vidste hvad betød - så blev forestillingen stoppet , og teaterdirektøren anmeldt til politiet for vulgaritet og tilskyndelse til sex.
Et andet eksempel er Edna O´Briens debutbog ”The Country Girls”, som allerede før udgivelse var blevet censureret af kirken og dermed også af statsmagten Her igangsatte kirken endda offentlige bogafbrændinger. 
Det var ikke tilfældigt, at en lokal pastor blev benævnt ”father”, og han var den vigtigste øverste autoritet.
Men som altid, så strømmede de forbudte bøger, skuespil, o.l. fra O´Brien, Joyce, Samuel Beckett og mange flere ind over grænsen, bl.a. med irske immigranter, der kom tilbage til Irland.

Den altomfavnende magt fra kirken og statsmagten i fællesskab var en stor del befolkningen nok ikke helt så begejstrede for – fra de fattige på landet til byernes arbejdsløshed og ikke mindst de intellektuelle og forfattere som Kavanaugh. Denne snærende drøm om et dybt moralsk, ærke-reaktionært og fattigt Irland med Gud, kirke og fædreland var slet ikke den dagligdag, som borgerne ønskede. De var fattige, arbejdsløse, uden uddannelse og med snærende forbud mod alt, hvad der var sjovt: sex, alkohol, dans, moderne litteratur, ja, moderne kultur i det hele taget.. Og tilvandringen fra land til by var allerede godt i gang…
Mange irere vidste jo godt, hvordan der var i resten af verden – fra de brødre og søstre, der allerede var udvandret til England, USA, Australien og alle de andre lande, som irerne strømmede til – og som kom på besøg i Irland.
Over 500.000 irere forlod Irland mellem 1945 og 1960 – væk fra arbejdsløshed og fattige forhold til nye muligheder og større frihed. Jeg kan kun anbefale at læse Frank McCourts fantasti-ske bog: ”Angelas aske” om en fattig drengs hjertegribende opvækst i Limerick i 1940´erne og 50´erne, før også han udvandrer til USA.

Langt de fleste landede i irske communities i f.eks. New York, hvor de kunne bevare deres irsk-hed – og også deres forbindelse eller navlestreng til Irland.
Og det er jo netop et tema i filmen, hvor hovedpersonen Eilish er splittet mellem det dynamiske, frie Brooklyn, USA – dog stadig under en vis kontrol af det irske samfund og den irske kirke i New York – og det trygge, gamle, grønne Irland med den lille landsby, hvor alle kender og hjælper hinanden, hvor folks position og rammer er givet, og hvor kirken fortæller dig, hvordan du skal leve. Her er et liv uden større komplikationer – præcis som vores forældre levede – og deres forældre….
Nu kan I så se, hvad Eilish vælger til slut…

I 1959 faldt Irlands befolkning til under 3 mio. indbyggere.Tankevækkende når der før Kartoffelhungeren i 1845 boede over 8 mio. mennesker på den grønne ø, og lige siden sultkatastrofen var Irland blevet drænet for de unge, energiske, arbejdsduelige mænd og kvinder – til altså under 3 mio i 1959.
DeValera trådte tilbage som taoiseach i 1959, og den nye Sean Lemass åbnede op for Europa bl.a. ved at søge om medlemskab af EF – Fællesmarkedet i 1961, noget som dog blev vetoet af England. I 1973 fik Irland endelig medlemsskab af EF, og et økonomisk mirakel er sket i Irland – også kendt som The Celtic Tiger. Dette har vendt udvandringen, og Irlands befolkning er i dag på godt 5 mio., men stadig oplever man så snart de økonomiske kriser sker – omkring år 2000 med IT-boblen og igen i 2008-2012 – at de unge irere igen søger nye muligheder ”over there”. Med lidt humor siger man jo, at ”der er over 75 mio irere, men kun de 5 mio. bor i Irland”.

Hvis I ønsker at høre mere om Irland og irsk historie, så kontakt mig gerne på Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., - og læs gerne nogle af mine artikler på www.hebor.dk.  
Til slut - nyd den storslåede film med den Oscar-nominerede Saoirse Ronan i hovedrollen.

Link til filmen samt dansk trailer DK: Dansk trailer
Trailer INT: YouTube  

En stor del af filmen er optaget i Enniscorthy, Irland, hvor er hjemby for hovedpersonen. Her foregik også den Europæiske premiere i 2015.
Filmen har fået storslåede anmeldelser og regnes for een af de bedste film i 2015. På top-10 listen over bedste film i 2015 ligger Brooklyn:

1st - Scott Feinberg, The Hollywood Reporter
1st - Ramin Setoodeh, Variety
1st - Kenneth Turan, Los Angeles Times
1st - Kimber Myers, Indiewire
1st - Mara Reinstein, US Weekly
1st - Mick LaSalle, San Francisco Chronicle
1st - Joshua Rothkopf, Time Out New York
2nd - Scott Mendelson, Forbes
2nd - Pete Hammond, Deadline
3rd – Matthew Jacobs, Huffington Post
3rd – Ann Hornaday, Washington Post
3rd – Rex Reed, The Observer
Top 10 (ranked alphabetically) – Steven Rea, Philadelphia Inquirer
Top 10 (ranked alphabetically) – Joe Morgenstern, The Wall Street Journal
Top 10 (ranked alphabetically) – Brian Truitt, USA TODAY

Konkurrence om 5 x 2 billetter til "Brooklyn"

Svar på spørgsmålet: Hvem har instrueret filmen "Brooklyn", der får Danmarks-premiere 11. feb.?   Tip: læs mere om filmen på denne side.
Konkurrencen er slut og de 5 vindere af 2 billetter til Brooklyn:
Jette Jensen Brabrand
Mikkel Sund Kbh S
Britta Toft Hillerød
Hans Christian Becker Petersen augustenborg
Vivi May Nielsen Vejle
Vinderne får direkte besked omkring præmien i den nærmeste fremtid.

Powered by ChronoForms - ChronoEngine.com


Send svaret senest 01. feb., så trækker vi lod blandt de rigtige besvarelser. Vindere offentliggøres her og på www.facebook.com/irish.event 02. feb. 2016. Vindere får 2 billetter til filmen, hvor de selv kan vælge biograf og dag for indløsning af billetterne til filmen. 
Præmien kan ikke anvendes til en anden film, ombyttes til penge eller refunderes, såfremt man ikke når at se filmen, mens den vises i biograferne.
Hvis du er interesseret i at opleve Irland, så læs mere om vores mange rejser her

.

Gå til top