Grupperejser til USA & Canada

Her præsenterer vi vores kommende grupperejser til USA og Canada. Vi har som mål at vise jer det ægte og autentiske USA og Canada og vil gerne tage jer med ud til de både kendte og mindre kendte steder.

Nogle af afgangene er reserveret lukkede grupper, mens andre er åbne for alle interesserede. Hvis I ønsker at få et uforpligtende oplæg og tilbud på en rejse til Irland, så kontakt os. Vores rejsegrupper varierer fra mindre grupper på 14 - 16 gæster og helt op til store grupper på 48 gæster. Ved de store grupper er vi altid to guider, der tager sig af jer.
Nogle af afgangene er reserveret lukkede grupper, mens andre er åbne for alle interesserede. I kan læse mere om de enkelte rejser på denne website eller rekvirere et fuld dag-til-dag program. Vi arrangerer tillige individuelle rejser som f.eks. kør-selv eller med andre transportformer.
Hvis I ønsker at få jeres helt egen rejse til USA og/eller Canada, så kontakt med jeres ønsker og idéer, så sætter vi gerne et uforpligtende oplæg og tilbud på en rejse sammen.

”Highlights i det østlige USA” - 12 dage/11 nætter
Rejseperiode: april/maj 2015 – præcis tidsrum aftales
De største seværdigheder i det østlige USA tilpasset seniors m.h.t. tempo og indhold. Ophold i NYC med tid på egen hånd til museer, shopping og andre attraktioner. Boston med indblik i USA's historie, videre til Niagara Falls med cruise under faldene. Ophold i Amish-området med middag og indblik i deres liv. Washington med Det Hvide Hus og masser af museer bl.a. Holocaust Museum med speciel afdeling om danskernes transport af jøder til Sverige under 2. verdenskrig samt det spændende Nat. Museum of The American Indian omkring kultur og liv hos native americans.
En masse andre oplevelser undervejs samt div. foredrag om amerikansk kultur, historie og mentalitet.
Gode centralt beliggende hoteller samt fuld morgenmad og middag hver dag.
Rejsens præcise indhold samt rejsetidspunkt vil blive afstemt med gruppen, således at deres ønsker og interesser tilgodeses. Vi står naturligvis til rådighed med idéer og forslag.
Guide er Claus Hebor, der er uddannet historiker og som har rejst i USA og Canada utallige gange udover at skrive artikler og holde foredrag. Han har sammensat rejsen på baggrund af egnerejse oplevelser, som beskrevet i hans blog: http://blog.hebor.dk/#home

”The Best of Rockies & First Nations Experiences” - 14 dage/13 nætter
Rejseperiode: 12. juni - 26. juni 2015
En enestående rejse til de canadiske Rocky Mountains, hvor hovedvægten på rejsen ligger i et ophold på Cross River Wilderness Center højt oppe i bjergene. Her går dagene med vandreture i de smukke bjerge, opleve det rige dyreliv med bjørne, ulve og elge samt ikke mindst lære om de oprindelige folks enestående kultur og spiritualitet.
Herud over indeholder rejsen ophold ved Lake Louise, Pyramid Lake ved Jasper samt i Canmore, hvor der alle steder er guidede vandreture til de smukkeste steder i Rocky Mountains - steder som mange turister ikke kommer. Rejsen starter og slutter i Calgary.
Guide er Claus Hebor, der er uddannet historiker og som har rejst i Canada utallige gange udover at skrive artikler og holde foredrag. Han har sammensat rejsen på baggrund af egne rejseoplevelser og ophold i Cross River Wilderness Center, som beskrevet i hans artikel: artikel Cross River Wilderness Center

.

Gå til top