Menu

Irsk musik, der er værd at opleve...

I forhold til indbyggerantal har Irland flere musikere og kunstnere end andre lande i verden. Og det er der en god forklaring på. Helt tilbage fra kelterne f.v.t. har musik, sang og fortællekunst været nogle af de mest vigtige værdier i deres samfund og deres kultur. Og selv i dag vil man opdage, at snart sagt alle irere spiller op til flere instrumenter samt synger både gamle og nye sange - helt fra før de kan gå. Den følgende liste er blot et forslag til inspiration, men kom gerne med jeres favoritliste.

1. Van Morrison
Van Morrison er et unikt ikon i irsk musik med en karriere helt tilbage fra 1960 i Belfast til en af verdens største legender indenfor musik og sangskrivning.Blandt hans bedste albums kan nævnes "Astral Weeks", "Into The Music", "Hymns To The Silence" og "It´s Too Late To Stop Now", der er udråbt til verdens bedste live-optagelse. Men alle hans albums er enestående og bidrager hver især til et meget facetteret billede af en kunstner, der nok spiller blues, jazz, rock og folk, men altid med en tydelig irsk tone. Hertil kommer hans unikke tekster, der ofte er særdeles spirituelle og smukke, og dermed også i direkte tradition med irsk digtekunst. Van Morrisons indflydelse på musik i Irland og i verden kan ikke undervurderes - et must-hear for at forstå irsk musik og kultur.

2. The Pogues and Shane MacGowan
The Pogues med forsanger og tekstforfatter Shane MacGowan tog punkscenen med storm i slutningen af 1970´erne. Deres energiske irske melodier tilsat punk og "sing-a-long" tekster gjorde at de unge generationer fik øjnene op for irsk trad. musik og skabte fest & farver i koncertsalene over hele verden. Især Shane MacGowan var kendt for en meget animeret sceneoptræden influeret af store mængder sprut, som har gjort ham til arketypen på en irsk "drunkard". I 1990´erne blev Shanes misbrug for meget for resten af gruppen, som fortsatte uden ham, mens Shane MacGowan startede en solokarierre, som også byder på mange mindeværdige og smukke irske sange. Hans evne til at skrive iørefaldende sange med meget smukke tekster gør ham til en litterær ener på linie med Brendan Behan og andre irske "troublemakers". The Pogues er blevet gendannet flere gange, men Shane MacGowans helbred sætter en del begrænsninger. Senest er han blevet æret for hans bidrag til irsk kultur ved en stor 60- års fødselsdagskoncert i 2018 med deltagelse af præsident Michael D. Higgins, Bono, Sinead O´Connor, Brad Pitt, Glen Hasard, m.fl.    

3. The Cranberries
The Cranberries kommer fra Limerick og blev dannet i 1990. De er især kendt for deres meget karismatiske forsanger og sangskriver Dolores O´Riordan, der har en meget genkendelig og smuk sangstemme. Blandt deres største hits kan nævnes "Linger", "Ode To My Family" "Zombie" og den smukke "Just My Imagination", men alle deres albums er værd at lytte til. Musikken er rock, men altid med den melodiske irske tone og en meget stærk sangstemme, som svinger fra smuk og indbydende til hård og energisk. Gruppen holdt pause fra slut-90´erne, hvor Dolores O´Riordan lavede et par solo-albums, men blev gendannet i 2010 til en række koncerter samt et nyt studiealbum. Desværre døde Dolores O´Riordan i 2018 kun 46 år gammel af uforklarlige årsager. 

4. U2
Når man snakker irsk musik kommer man ikke udenom U2 fra Dublin, hvor de startede i slut-1970´erne. Med Bono i spidsen har de taget verden med storm med en række fantastiske albums og meget populære live-koncerter. Mest irske er nok deres første 3-4 albums, hvor både musik og tekster tydeligt bærer præg af Irland med bl.a. "Bloody Sunday", "Pride" og "With Or Without You", som omhandler både irsk historie og irsk spiritualitet. De ikoniske guirtarriffs fra The Edge og Bonos storladne stemme giver et stolt udtryk indenfor rockmusik, som passer utrolig godt til irsk mentalitet, som er præget af stolthed, storhed og universiel presense.

5. Stiff Little Fingers
En af de bedste punkgrupper helt tilbage fra starten på punk-æraen i 1977. De kommer fra det uro-hærgede Belfast, hvilket tydeligt afspejer sig i deres energiske og kompromisløse musik samt tekster som bl.a. "Alternative Ulster", "Suspect Device", "Barbed Wire Love", "Law & Order" og "Fly The Flag". Især de første 3-4 albums fra begyndelsen af 1980´erne giver et godt indtryk af følelsen hos ungdommen, at "vi er så træt af jeres f*** politik" tilsat fuld fart på guitarer, bas og trommer. Her kommer punkmusikken virkelig til sin ret med inteligente tekster og gode, iørefaldende melodier tilsat mest mulig energi. Gruppen satte tempoet lidt ned op gennem 90´erne, og spiller idag det, som de fleste vil kalde rock, men stadig med energi, gode tekster og masser af "Irishness". Der er altid dømt fest og gang-i-den, når man er til koncert med Stiff Little Fingers. Forsanger og sangskriver Jake Burns har udgivet et solo-album, som faktisk består af trad. irske sange og musik, som tydelig viser hans store inspiration fra Irland.

6. Thin Lizzy
Dublin-gruppen Thin Lizzy med Phil Lynott i forgrunden brød igennem i begyndelsen 1970´erne med deres rock-version af "Whiskey In The Jar". De startede som en heavygruppe, og de fleste af deres albums er også mainstram-heavyrock, men indmellem kan man høre den irske tone. Phil Lynott levede det hårde rockliv med sprut og stoffer, og han døde alt for tidligt i 1986. Han er i dag en legende i Dublin med en bronzestatue uden for musikpubben Bruxelles ved Grafton St. Thin Lizzy spiller stadigvæk, men mistede deres irske særpræg med Phil. 

7. The Coors
The Coors er prototypen på en irsk musikgruppe med fire søskende, som alle spiller forskellige instrumenter, synger guddommeligt og som blander irsk trad. musik med mere moderne musik. De brød igennem i 1995 med "Forgiven, Not Forgotten" og har haft mange internationale hits, men under de effektive popsange hører man tydeligt de traditionelle irske instrumenter som bodhran, violin og fløjte. På de fleste af deres albums er der også decideret trad. irsk musik i lidt mere moderne fortolkninger, og især albummet ""Home" fra 2005 er kendetegnet ved deres fortolkninger af gamle irske sange og melodier, som har inspireret dem fra barnsben.

8. Sinead O´Connor
Sinead O´Connor brød igennem med "Nothing Compares 2 U", men har udgivet både rockmusik og albums med gamle trad. irske folkesange. Hun har en fantastisk kontrol over sin sangstemme, som kan gå fra det meget smukke til vrede på få sekunder - noget som virkelig skaber drama i hendes sange. Det er svært at sætte hende i bås, da hun bevæger sig mellem alle genrer. Sangene omhandler ofte hendes meget turbulente og problemetiske liv helt tilbage fra barndommen, og hun har på mange måder forsøgt at sabotere sin egen karriere flere gange bl.a. ved at rive et billede af paven itu på TV. Men hendes kompromisløse sammenblanding af kunst og eget liv er typisk irsk, og hendes ekscentriske og anarkistiske optræden er noget som mange irere elsker.

9. The Waterboys
The Waterboys er ikke en decideret irsk gruppe, men den altdominerende frontfigur og sangskriver Mike Scott - født i Skotland - har boet så længe i Irland samt er inspireret så meget af irsk musik og litteratur, at man tydeligt fornemmer denne "Irishness". En anden hovedkraft i bandet er den virtuose irske violinist Steve Wickham, der virkelig får den irske tone frem; især på albummet "Fisherman´s Blues" fra 1986, som er indspillet i Dublin og i Spiddal i det vestligste Irland. Alle efterfølgende albums fra Waterboys har irske temaer og melodier, og f.eks. "Room To Roam" er stort set udelukkende trad. irsk musik med lokale musikere fra Connemare og Galway. Endvidere "An Appointment With Mr. Yeats", hvor Waterboys sætter musik til den store irske digter W.B.Yeats smukke digte, samt flere indspilninger af sange af Van Morrison. The Waterboys er forrygende på en scene, som ofte er en blanding af rock, trad. musik og spirituelle ballader.  

10. The Dubliners
Tekst kommer.

11. The Chieftains
Tekst kommer.

12. Clannad og Enya
Tekst kommer.

13. Glen Hasard og The Frames
Tekst kommer.

14. Hot House Flowers
Tekst kommer.

15. Rory Gallagher
Tekst kommer.

16. Chris De Burgh
Tekst kommer.

Andre bands og kunstere som:AltanThe AnswerAshAslanAxis OfB*WitchedBell X1Frances BlackMary BlackThe BlizzardsThe Bothy BandBrendan BowyerBoyzonePaul BradyChris de BurghPaddy CaseyThe Cast of CheersCeltic ThunderCeltic WomanThe ChieftainsThe Clancy BrothersClannadCodesRita ConnollyThe CoronasThe CorrsPhil CoulterNadine Coyle (of Girls Aloud), The CranberriesPeter Cunnah (of D:Ream), DanaDe DannanCathy DaveyDamien DempseyThe Divine ComedyJoe DolanVal DoonicanRonnie DrewThe DublinersMary DuffDuke SpecialEDENEnyaJulie FeeneyFight Like ApesMick FlanneryThe FramesBridie GallagherRory GallagherLisa HanniganGlen Hansard of The FramesGemma HayesNiall Horan (of One Direction), HorslipsThe Hothouse FlowersHozierIn Tua NuaAndy IrvineLaura IziborJapeJerry Fish & The Mudbug ClubSiva Kaneswaran (of The Wanted), Dolores KeaneLuke KellyKeywestKílaJames KilbaneKodalineJack LJohnny LoganDónal LunnyPhil Lynott and Thin LizzyTommy MakemImelda MayEleanor McEvoyChristy MooreGary MooreVan MorrisonMoving HeartsSamantha MumbaMundyRoisin MurphyRuby MurrayMy Bloody ValentineDeclan NerneyMaura O'ConnellSinéad O'ConnorDaniel O'DonnelAnnmarie O'RiordanDeclan O'RourkeGilbert O'SullivanPicturehousePlanxtyThe PoguesCarmel QuinnRepublic of LooseDamien RiceThe Riptide MovementDickie RockDerek RyanThe Saw DoctorsThe ScriptSharon ShannonSnow PatrolSomething HappensDavy SpillaneStiff Little FingersStockton's WingThe StrypesYasha SwagTherapy?The ThrillsThe UndertonesThe Wolfe TonesTime Is A ThiefTwo Door Cinema ClubU2VerseChorusVerseVillagersWestlifeBill WhelanFinbar Wright,

Artiklen må ikke kopieres eller citeres uden angivelse af forfatter © Claus Hebor – feb. 2018

.

<
Gå til top