Menu

pub

  • Artikel Craic sætter farve på tilværelsen i Irland

    Craic sætter farve på tilværelsen i Irland

    - lidt betragtninger om den enestående irske folkesjæl
    af Claus R. Hebor - Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
    Se opsat artikel i FlyAway Magazine - Se opsat artikel i Whisky Magasinet

    “Is cara nar casadh ort fos e an coimhthioch” – gælisk for ”En fremmed er en ven, du endnu ikke har mødt”. Citatet er tilskrevet den kendte irsk digter W.B. Yeats, men er blevet en fast talemåde i Irland. Den siger utroligt meget om irernes indstilling til andre mennesker, til verden, og til livet i al almindelighed.
    Irere er utrolig positive overfor nye muligheder og har en enestående interesse for andre mennesker. Måske er det op-stået gennem deres historie med engelsk undertrykkelse gennem 800 år, hvor det meste af befolkningen har levet i en ubeskrivelig fattigdom, og hvor endnu flere er emigreret mod fjerne horisonter for at finde nye muligheder. Måske er irerne bare mere nysgerrige og på en mere charmerende og positiv måde end andre folkeslag, eller måske hygger de sig bare med andre mennesker. Som alt i Irland er forklaringen sikkert en kombination af det hele, og man kan ikke rigtig forstå den irske mentalitet, hvis man ikke kender deres historie, kultur, pubber, spiritualitet, humor og de 117 andre ting, der betyder noget i Irland.
    Irerne selv har et helt specielt ord for det: ”craic”. Jeg hørte om det første gang på en pub i Dublin, og strakt troede jeg, at jeg var faldet i kløerne på en pusher, men fandt hurtigt ud af, at han blot ville snakke – og at craic intet har med crack at gøre. Craic kan egentlig ikke oversættes, men er den stemning, som opstår når man på en pub har en god, levende konversation i godt selskab med god musik, sang og historier – og uden tvivl en Guinness. Og så er man ikke en fremmed, men blandt venner.

    Mødet med den irske mentalitet
    Allerede på mit første pub-besøg i Irland tilbage i ´91 mødte jeg den helt enestående irske mentalitet. Jeg sad gemt bag en avis, og alligevel satte en 98-årig gammel irer med sixpence sig ved mit bord og begyndte venligt at spørge til mig. Med nogle korte og nogenlunde høflige svar måtte han da forstå, at jeg hellere ville læse min avis i fred, men han fort-satte ufortrødent med at snakke. Han var kommet tilbage for at se hans fødeland Irland, før han skulle dø. Kort fortalt var han udvandret til USA efter Påskeopstanden i 1916 og havde ikke været i Irland siden da. Hans historie var som en spændende film, hvor jeg hørte om barndommen i Irland omkring 1910, hans liv i 20´ernes USA med arbejde på én af de første fly-fabrikker, hans afdøde hustru og de mange børn – illustreret af gamle, gulnede fotografier, som han havde i en gammel skotøjsæske. Pludselig var 4 timer med sjove, rørende, sørgelige og spændende historier fløjet bort. Jeg har ikke set eller snakket med ham siden, men efter den aften har jeg været fascineret af irerne og deres mentalitet – og opsøger under hvert besøg den herlige craic på den lokale pub. 

    Pubben er med hele livet
    Netop pub-livet er en institution i Irland og har intet til fælles med et dansk værtshus. Pubben er ”dagligstuen” i ethvert hjem, så her mødes man som i én stor familie. Alle aldersgrupper - gamle og unge - blander sig uden problemer og med højt humør. Der er respekt for de ældre og den visdom, som de har. Kvinderne nyder publivet lige så meget som mændene, men som de siger: ”Men are like bagpipes: no sound comes from them until they're full”.
    Her er historier og sange om frihedskampen eller Molly Malone – handlende i fisk og mere til - som værdsættes lige så højt af de unge, og som binder bånd mellem generationerne. Og det er nu engang livsbekræftende at se en 70-årig dame synge og danse til U2.
    Pubben er med irerne i hele deres liv – og også efter. I Drogheda nord for Dublin mødte jeg to søstre på en ganske lille pub, som havde været i familiens eje i mere end 150 år. De fortalte, hvordan de for et par år siden tog afsked med deres mor med gravøl, hvor de i 3 dage festede på pubben med den afdøde moders kiste på bardisken.
    På Johnny Fox´ Pub i Wicklow Mountains - en af de rigtig mange ”højst beliggende pub i Irland” – står i en væg en flaske med aske fra en irsk udvandrer, som døde i New York i 1998. Han nåede aldrig at besøge pubben i live, men hans største ønske var, at hans aske skulle bringes dertil. Selv efter døden er pubben et uundværligt mødested.
    Johnny Fox´ er i øvrigt et meget populært sted for statsoverhoveder, og mange præsidenter har skrevet, at netop deres besøg på Johnny Fox´ gjorde forhandlingerne nemmere og mere behagelige. Irsk craic har også positiv indflydelse på storpolitik.

    Vidunderlig underspillet humor
    Irerne har en helt vidunderlig, underspillet humor og en meget laid-back indstilling til livet, religion, arbejde og koner! Hvis det øsregner, så siger de optimistisk ” It's a fine day for young ducks”, og de beskriver et dårligt ægteskab som “She burnt her coal and did not warm herself.”.
    Historier er en vigtig del af irsk craic og pub-liv, og en ”storyteller” hedder en ”Shanachie” (sha-na-key) på gælisk. Det er helt almindeligt at rejse sig op for at fortælle historier, som ofte tager udgangspunkt i egne oplevelser – og så gør det ikke så meget, at den måske ikke er helt sand. Bare pointen er god!

    Selv gejstlige er mennesker....
    Father O´Connell & Sister Mary are on their way back from the cemetery when their car breaks down. The garage doesn't open until morning so they have to spend the night in a B&B. It only has one room available.
    The priest says: "Sister, I don't think the Lord would object if we spend the night sharing this one room. I'll sleep on the sofa and you have the bed."
    "I think that would be fine," agrees the nun.
    They prepare for bed, say some prayers and settle down to sleep. Ten minutes pass, and the nun says: "Father, I'm very cold."
    "OK," says the priest, "I'll get a blanket from the cupboard."
    Another ten minutes pass and the nun says again: "Father, I'm still terribly cold."
    The priest says: "Don't worry, I'll get up and fetch you another blanket."
    Another ten minutes pass, then the nun murmurs softly: "Father I'm still very cold. I don't think the Lord would mind if we acted as man and wife just for a night."
    "You're right," says the priest. "Get your own blankets."
     
    Om forholdet mellem irere og englændere
    An Irishman, an Englishman and a beautiful girl are riding together in a train, with the beautiful girl in the middle. The train goes through a tunnel and it gets completely dark. Suddenly there is a kissing sound and then a slap!
    The train comes out of the tunnel. The woman and the Irishman are sitting there looking perplexed. The Englishman is bent over holding his face which is red from an apparent slap.
    The Englishman is thinking "Damn it, that Mick must have tried to kiss the girl, she thought it was me and slapped me."
    The girl is thinking, "That Englishman must have moved to kiss me, and kissed the Irishman instead and got slapped."
    The Irishman is thinking, "If this train goes through another tunnel, I could make another kissing sound and slap that Englishman again!!

    Den slags historier hører man overalt, men gå selv på opdagelse. Det eneste det kræver, er et åbent sind og en Guinness.
    Det er nok ikke en hemmelighed, at irerne er glade for øl og whiskey. Som ireren Oscar Wilde sagde det: Work is the curse of the drinking classes. I øvrigt har irerne mange hundreder forskellige skåle, som i sig selv siger utrolig meget om deres mentalitet – f.eks.:

    May your glass be ever full.
    May the roof over your head be always strong.
    And may you be in heaven half an hour
    before the devil knows you're dead.
    Slainte (= skål)

    We drink to your coffin.
    May it be built from the wood
    of a hundred year old oak tree
     that I shall plant tomorrow.
    Slainte (= skål)

    Irsk selvforståelse
    Selvom irerene har været undertrykt og fattige gennem hundreder af år – eller måske netop derfor! – fejler deres selv-forståelse intet. Som de selv siger med et glimt i øjet: "There are only two kinds of people in the world - the Irish and those who wish they were.". De har en vidunderlig kombination af melankoli, humor og musikalitet, som jeg ikke kender fra andre steder. Dette lille citat illustrerer præcist den ukuelige irske folkesjæl:

    In life, there are only two things to worry about—
    Either you are well or you are sick.

    If you are well, there is nothing to worry about,
    But if you are sick, there are only two things to worry about—
    Either you will get well or you will die.

    If you get well, there is nothing to worry about,
    But if you die, there are only two things to worry about—
    Either you will go to heaven or hell.

    If you go to heaven, there is nothing to worry about.
    And if you go to hell, you’ll be so busy shaking hands with all your friends
    You won’t have time to worry!

    Irland er kendt for den grønne natur, musikken og pubberne, men oplevelsen bliver enestående, når man glemmer at være ”turist”, og kommer som en fremmed, der skal møde vennerne. Festlige fællessange og stilheden under en sang fra kartoffelhungeren, glæden og melankolien, det storslåede og det nærværende - og måske bare en uforklarlig stemning at føle sig godt tilpas i godt selskab. Og det kommer, når man lige er faldet i snak med Sean, Paddy, Sinead og Siobhan på pubben... 
    Irland er magisk - ”a state of mind” – med oplevelser, som man ikke rigtig kan beskrive, men som man skal møde med et åbent og gæstfrit sind. Og hvis man tager dertil med den attitude, så oplever man det også. Som irerne selv siger: Ireland is where strange tales begin - and happy endings are possible.

    Om forholdet mellem kvinder og mænd
    A young couple on their wedding night was in their honeymoon suite. As they were undressing for bed, the husband, a big burly man, tossed his trousers to his new bride and said: "Here, put these on."
    She put them on and the waist was twice the size of her body. "I can't wear your trousers," she said.
    "That's right,'' said the husband, "and don't you ever forget it. I'm the one who wears the trousers in this relationship."
    With that she flipped him her knickers and said: "Try these on."
    He tried them on and found he could only get them on as far as his kneecaps.
    "Hell," he said. ''I can't get into your knickers!"
    She replied: "That's right... and that's the way it is going to stay until your attitude changes."
     
    Irsk afslappethed
    Five frogs are sitting on a log. Four decide to jump off. How many are left?
    Answer: five. Why? Because there's a difference between deciding & doing.

    Artiklen må ikke kopieres eller citeres uden angivelse af forfatter © Claus Hebor – maj 2010

    .

    I Irland har man god tid, - og man møder stadig får på vejene
     
    En fremmed er en ved, du endnu ikke har mødt! Denne irske talemåde beskriver craic. Det er et forunderligt fænomen, der især opstår på pubben, når man er i godt selskab - og med en pint of Guinness i hånden
     
    Glade gæster, der nyder stemningen på den kendte Crown Liquor Saloon i Belfast
     
    Irerne har en vidunderlig humor. Da jeg mødte Red og Pat på gaden i Kerry, spurgte jeg dem, hvorfor irere altid svarer med et spørgsmål, når man spørger dem om noget. Red svarede blot: Who told you that?
     
    Man skal ikke være bange for at synge med! Det er en stor del af craic´en - at synge, danse, fortælle historier, diskutere. Kort sagt - nyde selskabet med de hyggelige og afslappede irerne. Her en gymnasieklasse fra Esbjerg, der oplever craic´en i Galway
     
    Jeg mødte Molly Malone på Grafton Steet – eller som irerne kalder skulpturen: ”The Tart with the Cart”, ”The Dish with the Fish” og ”The Trollop with the Scallops”
     
    Som skribent af artikler om Irland må man selv teste både pubber, whiskey og craic´en. Her på den smukke og traditionsrige Johnny Fox´ Pub højt oppe i Wicklow Mountains kan I være sikker på craic og god stemning.
     
  • Artikel Streger fra Irland

    Streger fra Irland

    - indtryk fra Dublin & det østlige Irland fra en rejse i maj 2018
    Tekst & tegninger: Jørgen Michaelsen

    Molly Malone
    Sidste gang, vi besøgte Dublin, stod statuen af Molly Malone og hendes trækvogn i Grafton Street. Men nu var hun flyttet et stenkast fra hovedstadens livlige hovedstrøg til St. Andrew’s Street, hvor vi genså den indtagende gadesælgerske ved St. Andrew’s Church. 
    Den kvikke og kønne Molly Malone står ved sin vogn med fisk og flettede kurve indeholdende blåmuslinger og hjertemuslinger. Hun er iklædt 1700 – tallets dagligdags kjole med en dyb udskæring, der afslører et nydeligt brystparti. 
    Bronzestatuen af Molly og hendes trækvogn er blevet et fantastisk populært indslag i gadebilledet og et yndet fotomotiv for turisterne. Men ikke nok med det. Traditionen byder, at især kvinderne og pigerne lader sig forevige med hånden lagt på et af Mollys velformede bryster, som af denne årsag stråler i en lysere og gylden nuance. 
    Sangen eller den folkelige vise ”Molly Malone” fortæller om den smukke pige fra Dublin, hvor hun gik rundt og solgte fisk og skaldyr fra sin trækvogn. Efter arbejdstid skulle hun efter sigende have været aktiv i nattelivet. Men der er dog tale om gisninger, og der er ingen beviser for, at ”Molly Malone” er baseret på en virkelig person. 
    Alligevel er statuen af Molly højt elsket, og sangen er blevet den uofficielle kendingsmelodi for Dublin. Folkeviddet har udstyret den kønne bronze-pige med en række kælenavne, fx ”The Tart With The Cart” (gadetøsen med kærren). Bronzeskulpturen er skabt af den irske kunstner Jeanne Rynhart, og afsløringen fandt sted den 13. juni 1988. Datoen er i Irland blevet døbt ”Molly Malone Day”.

    James Joyce
    Som han står der på sin lave sokkel i North Earl Street, Dublin, ser han overlegen ud. Med fremskudt hage og næsen i sky. Den højpuldede hat er kraftigt på sned, og kroppen støtter sig skødesløst til den skrå stok. Bronzestatuen af forfatteren James Joyce udstråler en dekadent nonchalance og fremstiller ham som en bohemeagtig laps. Folkeviddet har da også udstyret ham med tilnavnet ”The Prick With The Stick”, (skiderikken med stokken).
    Den legemsstore skulptur af forfatteren James Joyce (1882 – 1941) er skabt af Marjorie Fitzgibbon, og den blev afsløret i 1990. James Joyce er mest kendt for sin roman ”Ulysses”, der er inspireret af Homers Odysseen. Hovedpersonen i den murstenstykke roman fra 1922 er Leopold Bloom, og handlingen udspiller sig over én dag i Dublin, den 16. juni 1904. Dagen kaldes nu Bloomsday, og den fejres af Joyce-fans verden over. Forfatteren havde store vanskeligheder med at få udgivet bogen, da anmeldere og bogtrykkere fandt den pornografisk.

    Pubben i Drogheda
    Den irske folkesjæl kommer til udtryk gennem musikken. Sang, musik, historiefortælling og pubberne hører sammen. En pub af de mere specielle er Ti Chairbre i Drogheda. På 11 North Strand ligger den og ser undseelig ud. Det er en af Droghedas ældste pubber, der i generationer har haft kvindelige indehavere. Som så mange andre pubber startede den som købmandsbutik med udskænkning ved siden af. Forretningen fungerede endvidere som billetkontor for udvandrere, der ønskede at komme bort fra øens misvækst og fattigdom.
    Pubben ser gammel og oprindelig ud, hvilket netop er dens charme. Den drives af den intellektuelle Aine, som sørger for at tiltrække musikere, poeter og folk, der blot ønsker sig en drink. I forbindelse med besøget på pubben havde min kone, Birte, forberedt at læse den irske nobelpristager W.B. Yeats’ digt, ”When you are old and grey” op fra sin håndskrevne bog med udvalgte poetiske tekster. 
    Aine kendte også Tollundmanden, og hun kendte nobelpristageren Seamus Heaney, der havde skrevet digtet, ”The Tollund Man”. Da Heaney i 1973 besøgte det berømte moselig på Silkeborg Museum, skrev han i museets gæstebog. Tillad mig at citere et uddrag fra Christian Fischers bog ”Tollundmanden”:
    ”Gudindens brudgom var han,
    Hun strammede ringen om hans hals
    Og åbnede sin kærmose,
    De mørke safter gav ham
    En helgens velholdte krop.”  
     
    Dubliners på O´Donoghues
    Til højre for disken i O’Donoghue’s Pub 15 Merrion Row i Dublin hænger en række tegnede portrætter af ”The Dubliners’” medlemmer.
    En af dem er Barney McKenna, der sammen med Ronnie Drew i pubben stiftede den berømte folkemusikgruppe i 1962. Ved sin død i 2012 var Barney ”Banjo” McKenna den sidste af de oprindelige medlemmer af gruppen.
    Spændende var det at opleve stedets autentiske atmosfære, og det inspirerede mig til at portrættere gamle Barney.

    Musik på O´Sheas Hotel
    På O’Shea’s Hotel i Dublin blev der hver aften spillet folkemusik og danset. Charmerende Anna-Mary Donaghy præsterede fremragende og følsom violinmusik, mens hendes mandlige medspiller sang og spillede guitar. Den spinkle og virtuose Anna-Mary jonglerede med sit instrument og højnede den i forvejen gode stemning ved baren.
    Her blev det irske nationaløl Guinness skænket på traditionel vis, og glassene var dekorerede med den keltiske harpe, der er Irlands symbol.

    Vores Irlandstur foregik med læserklubben på dagbladene Herning Folkeblad og Midtjyllands Avis. Rejsen fandt sted d.17 – d. 22. maj, og teknisk arrangør var Ans Rejser. Vores rejseleder til det østlige Irland var Irlands-eksperten Claus Hebor. Takket være ham lykkedes det os i løbet af seks dage at komme ind under huden på den irske folkesjæl.
     
    Jørgen Michaelsen

    Artiklen må ikke kopieres eller citeres uden angivelse af forfatter © Jørgen Michaelsen – maj 2018

    .


     
  • Foredrag - om Irland, rejser, kultur, historie, m.v.

    Inspirerende foredrag med humor & sjæl

    Claus Hebor holder løbende foredrag om Irland, deres kultur, historie, mentalitet og humor samt rejseforedrag

    Emner kan være alt fra Irlands turbulente historie, rejseberetninger fra de mange besøg i afsides egne af den grønne ø, om irsk mentalitet og humor eller om det helt specielle irsk begreb: craic.
    Claus Hebor har også holdt indlæg omkring, hvad vi som danskere kan lære af irerne og deres kultur, som både kan være inspirerende og vedkommende benzin til hjerne og hjerte...

    Lidt om Claus Hebor
    Irlands-eksperten Claus Hebor har besøgt den grønne ø op mod 300 gange. Han er uddannet historiker og har et dybtgående kendskab til irsk historie, kultur og levevis. Desuden har han en brændende passion for Irland med dets smukke natur, musik og enestående gæstfrihed, som bliver formidlet på en utrolig levende og engageret måde, så gæsterne vil få et personligt og indgående indtryk af Irland. Han har desuden skrevet talrige artikler til aviser og magasiner og holder løbende foredrag om Irland, Canada og USA. Herudover arbejder han gennem mere end 20 år professionelt med marketing, strategi, forretningsudvikling, kommunikation og CRM for store og små virksomheder.

    Fra store til små forsamlinger
    Blandt de mange steder, som Claus Hebor har holdt foredrag kan nævnes: Rejsemessen Rejser For Alle, Handelshøjskolen i Århus, Ringkøbing-Skjern Rådhus, Career Campus, Post Danmark, Hotel des Nordens, Fuglsøcentret, Marselisborg Sejlklub, Ramsømagle Forsamlingshus, Fredericia Museum samt i private virksomheder og foreninger.  
    Foredrag kan afholdes på både dansk og engelsk.

    Emner til foredrag, f.eks.:

    • Vildt, farverigt og magisk - som irerne. En flyrejse langs Irlands kyst
    • En fremmed er en ven..   Irland som eventyrligt rejseland
    • Irsk succes - hvad kan vi i Danmark lære af irerne?
    • Irsk whiskey og øl - hvorfor er det så specielt? inkl. smagning
    • Irlands historie - en fortælling om kamp for kultur og overlevelse
    • Oplev naturen til fods - vandreture i det ukendte Irland
    • Craic - den enestående irske mentalitet
    • Introduktion til oplevelser i Canada
    • Drømmen om at være cowboy - på ranch i Nordamerika
    • Det store kredsløb - spirituelle naturoplevelser i Rocky Mountains

    Det siger tilhørerne:
    Tak for en spændende og meget givende aften. Jeg har fået en del positiv respons på dit foredrag og du får så megen ros for dit store engagement og din megen grundige gennemgang af Irlands historie. Alt i alt et fin aften takke være dig.
    Sanne Lindgreen, bibliotekar, Brøndby-Bibliotekerne, marts 2017

    Det er os der takker for et meget informativt, velstruktureret og appetitvækkende foredrag. Din formidling af den irske historie var meget fint doceret: alt det vigtigste var med, uden at der blev for meget, og alt det, der har formet den irske folkesjæl blev tydeligt. Meget vellykket."
    Johanne Ting Graf, lærer på Nyborg Gymnasium, feb. 2016 

    Næste arrangementer:

    21. marts 2018, kl. 16.30:
    "Crash Course on Irish History from 1916" - multimedie-foredrag om Irlands historie samt smagning med irsk whiskey & irsk øl, DTU Lyngby - lukket arrangement.

    24. marts 2018, kl. 13.00 - gratis adgang for alle:
    Rejseforedrag om Irland - med fotos, film & musik samt mulighed for Guinness, whiskey & Irish Coffee på den hyggelige irske pub Tir na Nog midt i Århus. Læs om arrangement. Tilmelding nødvendig HER. 

      
     
Gå til top