Menu

irsk musik

  • "An Irish Evening" - Fuglsøcentret 2018

    Irish Evening 2018 - for 10. år:
    fre. 21. & lør. 22. sep. 2018 på Fuglsøcentret

    I 2018 afholdes Irish Evening over to aftner, da efterspørgslen efter overnatningsbilletter er meget stor. Disse billetter er udsolgt længe før arrangementet, men ved at inddrage fredag håber arrangørerne, at flere kan opleve "Irish Evening" inkl. en god seng & morgenmad bagefter. Som de foregående år bliver der to irske band, show med irske stepdansere, whiskeysmagning, foredrag og meget mere. Og vi lover, at det bliver den mest irske atmosfære i Danmark - og det tætteste gæsterne kan komme til Irland uden selv at tage derover.
    Se flyer - Billetsalg - Nyt om arr. på Facebook

    Fuglsøcentret har gennem de seneste 10 år afholdt "An Irish Evening", og hvert år med udsolgte huse. Nu håber Fuglsøcentret, at mange vil komme om fredagen, da man af erfaring ved, at lørdag meget hurtigt bliver udsolgt.
    "De fleste gæster køber billet med overnatning til næste år allerede når de checker ud fra Fuglsøcentret efter vores sidste arrangement i september. Jeg er meget glad for, at det er blevet en tradition for mange gæster, og vi arbejder altid på at få et nyt og spændende program hvert år, så gæsterne oplever nye sider af den irske kultur, musik og dans", fortæller Claus Hebor, der har arrangeret "An Irish Evening" siden 2000 overalt i Danmark og de seneste 10 år også på Fuglsøcentret. 
    Programmet for 2018 består af nye bands fra Irland, meget dygtige dansere med et flot "riverdance-show" samt whiskeysmagning - og meget mere som irsk, som kommer til senere. Og som de foregående år vil der være en kulturel optakt om eftermiddagen med hyggelig pubstemning, hvor gæsterne oplever traditionel pub-session, foredrag om Irland, hvor I kan møde TV-journalist Kirstine Sideroff Larsen fra dk4, der fortæller om Irland ved "Irish Evening ca. 15.20-16.00.Kirstine har lavet nogle af de bedste og flotteste rejseprogrammer om Irland, som jævnligt bliver vist på dk4. Programmerne kommer rundt om irsk kultur, irsk musik og irsk whiskey. Ved ”Irish Evening” fortæller hun engageret om hendes sjove og inspirerende oplevelser i Irland samt viser klip fra hendes udsendelser.

     
    Program:

    15.00 Irsk pub Tír inna nOc med irsk øl og irsk whiskey 
    15.20 Foredrag.med TV-journalist Kirstine Sideroff Larsen fra dk4
    16.00 Pub session Tuama
    16.30 Irish whiskey-smagning (tilløb kr. 100,-)
    17.15 Pub session Joe Gibson
    18.00 Irish dinner 
    20.00 Koncert med Tuama (Irl.).
    20.30:”Riverdance” show med Celtic Rhythm Dancers (Irl.)
    21.00: Tuama (Irl.)
    21.30:”Riverdance” show med Celtic Rhythm Dancers (Irl.)
    22.15: Sailor Bill (Irl.)
    00.15 Irish pub i Ovalen åbner

    Alle tider er ca. tider, og der tages forbehold for ændring af tidspunkter og rækkefølge for optræden.

    Koncertpakke 2
    Koncertbillet og middag før koncerten (buffet) 595,- pr. person
    Koncertpakke 3 (UDSOLGT LØRDAG!!) - kun fredag tilbage
    Koncertbillet og middag før koncerten (buffet) overnatning i dobbeltværelse med morgenbuffet (kan kun købes for 2 personer) 995,- pr. person
    Book allerede nu! Billetsalg online eller tlf. 86 35 13 55 eller Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Sailor Bill (Irl.)
    Sailor Bill er et band fra Letterkenny i det nordvestligste Irland – et uberørt og vildt område, som ligger ved grænsen til Derry i N.Irland. Den barske natur og den turbulente historie har præget musik og sang hos Sai-lorBill, som spiller en blanding af traditionelle irske sange og moderne irske rocksange, der ofte beskriver livet i dette hårde, men meget livsbekræftende hjørne af Irland.
    Besætningen med trommer og bas giver en mere iørefaldende og dansevenlig indgang til de traditionelle irske sange og jigs/reels, som leveres med energi og stor musikalitet på violin, banjo og bodhran, mens mere moderne sange som ”The Town I Loved so Well”, ”There were Roses” og ”Foggy Dew” fortæller den gribende historie om forholdene på øen. Samtidig spiller Sailor Bill også kendte irske sange som ”Dirty Old Town”, ”Galway Girl” samt ”Homes of Donegal” om deres hjemegn – sange som helt sikkert vil få publikum til at synge med eller ud på dansegulvet.
    Sailor Bill formår at tage publikum med på en gyngende sejltur gennem irsk musik fra dengang til i dag, som mange netop forbinder med Irland, og de viser på bedste måde, at den traditionelle irsk musik stadig er sprællevende og fungerer perfekt sammen med nye irske sange.
    Joe Gibson er en formidabel musiker, der mester både violin, guitar, bodhran samt flere instrumenter. Han har spillet med en lang række kendte irske musikere og bands ligesom han ofte er i radio og TV.
    Han har et særdeles medrivende sceneshow med virtuose teknikker på hans violin, der altid kommer langt ud over scenekanten og får publikum med ud på gulvet.
    Sailor Bill har eksisteret siden 2010 og består af:
    Joe Gibson: sang, guitars, violin
    Kevin Monaghan: bas
    Kieran Neeson: trommer, bodhran
    Thomas Scott:: guitar, mandolin, banjo  
    Sailor Bill har udgivet flere CD´er samt spillet mange koncerter i Irland og rundt i Europa. Blandt deres mange glimrende sange har de bl.a. lavet en meget iørefaldende og humoristisk hyldest til den irske UFC champion Conor McGregor:
    Tuama - (Irl.)
    Gruppen Tuama fra Cork i det sydvestlige Irland består af tre særdeles professionelle musikere, der har spillet irsk trad. musik lige siden de var helt små. Tilhørerne kan dermed glæde sig trad. irsk musik i absolut ver-densklasse.
    Musikken er et forrygende festfyrværkeri af alt det bed-ste i trad. irsk musik – fra smukke melankolske sange på gælisk til livlige jigs, reels, polkas og slides. 
    Violinist og sangerinde Emer Twomey har en fortryllende smuk stemme, der virkelig fanger melankolien og skønheden i de gæliske sange. Og selvom man som dansker ikke forstå ordene, så fanger man helt uvilkårligt den helt enestående stemning. Herudover er Emer en gudsbenådet violinist og perfor-mer med en charme og udstråling, som minder om The Coors. 
    Hendes mand Tadhg Twomey spiller accordion med en fantastisk virtuositet, og det 3. medlem i Tuama Tom Oakes tager sig af guitar og andre strengeinstrumenter. 
    Tuama er den oprindelige gæliske efternavn på et par af musikere i bandet, og udtales” Two-may”.
    Tuama har de spillet på folk-festivaler og koncerter overalt i Irland og mange steder over hele verden. Det er 1. gang gruppen spiller i Danmark, så man kan se frem til noget helt nyt.
     
    Celtic Rhythm Dancers - Irish Dance Show (Irl.)
    Irsk dans og stepdans behøver vist ikke nogen introduktion, da det er kendt og elsket over hele verden.
    Dansetruppen Centic Rhythm Dancers kommer fra Dublin og består af 4 særdeles talentfulde dansere, der med smukke kostumer og smittende humør giver et forrygende show med både traditionelle danse og irske stepdanse, som hver gang får taget til at hæve sig.  
    .
    .
    SailorBill PR web
    SailorBill PR2 webDancers2 
  • Foredrag - om Irland, rejser, kultur, historie, m.v.

    Inspirerende foredrag med humor & sjæl

    Claus Hebor holder løbende foredrag om Irland, deres kultur, historie, mentalitet og humor samt rejseforedrag

    Emner kan være alt fra Irlands turbulente historie, rejseberetninger fra de mange besøg i afsides egne af den grønne ø, om irsk mentalitet og humor eller om det helt specielle irsk begreb: craic.
    Claus Hebor har også holdt indlæg omkring, hvad vi som danskere kan lære af irerne og deres kultur, som både kan være inspirerende og vedkommende benzin til hjerne og hjerte...

    Lidt om Claus Hebor
    Irlands-eksperten Claus Hebor har besøgt den grønne ø op mod 300 gange. Han er uddannet historiker og har et dybtgående kendskab til irsk historie, kultur og levevis. Desuden har han en brændende passion for Irland med dets smukke natur, musik og enestående gæstfrihed, som bliver formidlet på en utrolig levende og engageret måde, så gæsterne vil få et personligt og indgående indtryk af Irland. Han har desuden skrevet talrige artikler til aviser og magasiner og holder løbende foredrag om Irland, Canada og USA. Herudover arbejder han gennem mere end 20 år professionelt med marketing, strategi, forretningsudvikling, kommunikation og CRM for store og små virksomheder.

    Fra store til små forsamlinger
    Blandt de mange steder, som Claus Hebor har holdt foredrag kan nævnes: Rejsemessen Rejser For Alle, Handelshøjskolen i Århus, Ringkøbing-Skjern Rådhus, Career Campus, Post Danmark, Hotel des Nordens, Fuglsøcentret, Marselisborg Sejlklub, Ramsømagle Forsamlingshus, Fredericia Museum samt i private virksomheder og foreninger.  
    Foredrag kan afholdes på både dansk og engelsk.

    Emner til foredrag, f.eks.:

    • Vildt, farverigt og magisk - som irerne. En flyrejse langs Irlands kyst
    • En fremmed er en ven..   Irland som eventyrligt rejseland
    • Irsk succes - hvad kan vi i Danmark lære af irerne?
    • Irsk whiskey og øl - hvorfor er det så specielt? inkl. smagning
    • Irlands historie - en fortælling om kamp for kultur og overlevelse
    • Oplev naturen til fods - vandreture i det ukendte Irland
    • Craic - den enestående irske mentalitet
    • Introduktion til oplevelser i Canada
    • Drømmen om at være cowboy - på ranch i Nordamerika
    • Det store kredsløb - spirituelle naturoplevelser i Rocky Mountains

    Det siger tilhørerne:
    Tak for en spændende og meget givende aften. Jeg har fået en del positiv respons på dit foredrag og du får så megen ros for dit store engagement og din megen grundige gennemgang af Irlands historie. Alt i alt et fin aften takke være dig.
    Sanne Lindgreen, bibliotekar, Brøndby-Bibliotekerne, marts 2017

    Det er os der takker for et meget informativt, velstruktureret og appetitvækkende foredrag. Din formidling af den irske historie var meget fint doceret: alt det vigtigste var med, uden at der blev for meget, og alt det, der har formet den irske folkesjæl blev tydeligt. Meget vellykket."
    Johanne Ting Graf, lærer på Nyborg Gymnasium, feb. 2016 

    Næste arrangementer:

    21. marts 2018, kl. 16.30:
    "Crash Course on Irish History from 1916" - multimedie-foredrag om Irlands historie samt smagning med irsk whiskey & irsk øl, DTU Lyngby - lukket arrangement.

    24. marts 2018, kl. 13.00 - gratis adgang for alle:
    Rejseforedrag om Irland - med fotos, film & musik samt mulighed for Guinness, whiskey & Irish Coffee på den hyggelige irske pub Tir na Nog midt i Århus. Læs om arrangement. Tilmelding nødvendig HER. 

      
     
Gå til top