foredrag om irland

  • Foredrag - om Irland, rejser, kultur, historie, m.v.

    Inspirerende foredrag med humor & sjæl

    Claus Hebor holder løbende foredrag om Irland, deres kultur, historie, mentalitet og humor samt rejseforedrag

    Emner kan være alt fra Irlands turbulente historie, rejseberetninger fra de mange besøg i afsides egne af den grønne ø, om irsk mentalitet og humor eller om det helt specielle irsk begreb: craic.
    Claus Hebor har også holdt indlæg omkring, hvad vi som danskere kan lære af irerne og deres kultur, som både kan være inspirerende og vedkommende benzin til hjerne og hjerte...

    Lidt om Claus Hebor
    Irlands-eksperten Claus Hebor har besøgt den grønne ø op mod 300 gange. Han er uddannet historiker og har et dybtgående kendskab til irsk historie, kultur og levevis. Desuden har han en brændende passion for Irland med dets smukke natur, musik og enestående gæstfrihed, som bliver formidlet på en utrolig levende og engageret måde, så gæsterne vil få et personligt og indgående indtryk af Irland. Han har desuden skrevet talrige artikler til aviser og magasiner og holder løbende foredrag om Irland, Canada og USA. Herudover arbejder han gennem mere end 20 år professionelt med marketing, strategi, forretningsudvikling, kommunikation og CRM for store og små virksomheder.

    Fra store til små forsamlinger
    Blandt de mange steder, som Claus Hebor har holdt foredrag kan nævnes: Rejsemessen Rejser For Alle, Handelshøjskolen i Århus, Ringkøbing-Skjern Rådhus, Career Campus, Post Danmark, Hotel des Nordens, Fuglsøcentret, Marselisborg Sejlklub, Ramsømagle Forsamlingshus, Fredericia Museum samt i private virksomheder og foreninger.  
    Foredrag kan afholdes på både dansk og engelsk.

    Emner til foredrag, f.eks.:

    • Vildt, farverigt og magisk - som irerne. En flyrejse langs Irlands kyst
    • En fremmed er en ven..   Irland som eventyrligt rejseland
    • Irsk succes - hvad kan vi i Danmark lære af irerne?
    • Irsk whiskey og øl - hvorfor er det så specielt? inkl. smagning
    • Irlands historie - en fortælling om kamp for kultur og overlevelse
    • Oplev naturen til fods - vandreture i det ukendte Irland
    • Craic - den enestående irske mentalitet
    • Introduktion til oplevelser i Canada
    • Drømmen om at være cowboy - på ranch i Nordamerika
    • Det store kredsløb - spirituelle naturoplevelser i Rocky Mountains

    Det siger tilhørerne:
    Tak for en spændende og meget givende aften. Jeg har fået en del positiv respons på dit foredrag og du får så megen ros for dit store engagement og din megen grundige gennemgang af Irlands historie. Alt i alt et fin aften takke være dig.
    Sanne Lindgreen, bibliotekar, Brøndby-Bibliotekerne, marts 2017

    Det er os der takker for et meget informativt, velstruktureret og appetitvækkende foredrag. Din formidling af den irske historie var meget fint doceret: alt det vigtigste var med, uden at der blev for meget, og alt det, der har formet den irske folkesjæl blev tydeligt. Meget vellykket."
    Johanne Ting Graf, lærer på Nyborg Gymnasium, feb. 2016 

    Næste arrangementer:

    29. jan - 02. feb. 2018:
    "Crash Course on Irish History" - multimedie-foredrag om Irlands historie på diverse gymnasier i Danmark

    29. jan. - 02. feb. 2018:
    "Gaelic Games & Irish Identity" af Cormac O´Donnchu, Experience Gaelic Games på diverse gymnasier i Danmark

    Foredrag omkring Irland og irsk kultur - få ledige tider... 
    Virksomheder, foreninger og grupper kan få disse foredrag følgende datoer & steder:
    Søn. 28. jan.: Esbjerg-området - sen eftermiddag & aften
    Man. 29. jan.: Randers-området - sen eftermiddag &aften
    Tirs. 30. jan.: Odense-området - sen eftermiddag &aften
    Ons. 31. jan.: Roskilde-området - sen eftermiddag &aften
    Tor. 01. feb. : Københavns-området - sen eftermiddag &aften
    Fre. 02. feb.: Købehavns-området - eftermiddag samt aften 
    Lør. 03. feb.: Københavns-området - evt. for-/eftermiddag
    Hvis I er interesseret i et eller begge foredrag, så kontakt os på Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. / tlf. 3112 0077.
     
Gå til top