Tips om Irland & irsk kultur

Vi har samlet en del af vores store viden om Irland i denne sektion, hvor I kan få tips til de store oplevelser, mentalitet samt kulturen i Irland.

I Irland er naturen uendelig smuk og varieret, pubberne er hyggelige og imødekommende, og der utallige muligheder for aktiviteter, afslapning og golf. Men det er mere end noget andet et land, man skal fordybe sig lidt i for at få de helt store og livsbekræftende oplevelser.
De oplevelser, som man husker resten af livet, og hvor man måske har knyttet specielle bånd til steder, mennesker eller den rige irske kultur.

Unikke oplevelser
Irland har en uendelig række af store seværdigheder med naturscenerier, historiske steder, museer, destillerier og meget andet. Det kan være svært at beslutte sig til, hvad det er I vil se, da I umuligt kan nå det hele på en rejse til Irland. 
Vi har prøvet at vælge nogle af de både store, men også ukendte oplevelser, som vi synes gør en rejse til Irland til en enestående oplevelse.

Gode tips til bedre oplevelser
Den største oplevelse er nok irerne selv! Det er et utroligt imødekommende og venligt folk, som tager imod gæster med åbne arme - og glæder sig til at være sammen med jer - skabe "craic".
Danskere er generelt mere reserverede og afventende, men hvis I følger vores tips til bedre oplevelser, så er vi sikker på, at I kommer til at forstå, hvor Irland er et så unik sted at rejse til.

Irsk kultur
Irland har siden oldtiden haft en meget rig og spændende kultur, der er blevet anerkendt og berømt over hele verden. Lige fra kelternes myter over eremitmunkenes arbejde med Book of Kells til de berømte forfattere og digtere som Oscar Wilde, W.B. Yeats, James Joyce og nyere som Roddy Doyle.
Mange storslåede film er kommet fra eller optaget i Irland som Man of Aran, Den tavse mand, Ryan Datter, Michael Collins og The Field.
Og endelig må vi ikke glemme musikken, som har gjort Irland verdenskendt. Fra den trad. musik, som I vil høre live på mange pubber, og som har givet inspiration til moderne musikere som Van Morrison, Thin Lizzy, U2, Cranberries og mange flere.

.

Gå til top