Der er mange flere fordele ved at tage en grupperejse til Irland - især de små grupper, som vi arrangerer. Men hvis I ikke ønsker at tage på en grupperejse med vores erfarne guider, så kan vi engang imellem overtales til at arrangere individuelle rejser og kør-selv-ferier i Irland. Tek. arr.: Kultur-Retur/Team-Island cvr.: 29809895.
Ved en grupperejse skal man ikke selv tænke så meget over praktiske opgaver som bilkørsel, check-in, m.v., men der kan dog være nogle få fordele ved at tage til Irland på en individuel eller kør-selv-rejse. I kan selv planlægge jeres rute og de oplevelser, som interesserer jer, antallet af dage bestemmer I selv og ofte kommer I helt tæt på de lokale, når I ikke kommer i en stor gruppe.
Er det svært at køre bil i Irland?
I behøver ikke være nervøse for at køre selv på vejene i Irland. Godt nok er vejene ofte smalle og snoede, men det gør blot, at ingen kører hurtigt. Og irerne er fantastiske til at tage hensyn til andre trafikanter, og hjælper jer gerne på vej eller holder tilbage. Så efter de første 10-20 min. tilvænning, så har de fleste styr på at køre i venstre side af vejen. Det vigtigste bilkørsel kræver i Irland er tålmodighed! Vejene går ofte gennem de små byer og vrider sig gennem det smukke landskab med sving og hyggelige levende hegn til begge sider. Og I lærer også hurtigt at holde tilbage for jeres medkørende, når vejen bliver ekstra smal. Men det giver nogle helt eventyrlige oplevelser at drage ud på egen hånd i en bil.
Hvordan kan man bo?
Irland er kendt for de hyggeligste og mest gæstfrie Bed & Breakfasts (B&Bs), hvor I ofte bliver modtaget med tea & scones foran kaminilden. De varierer selvsagt meget i komfort, service og pris, men vi har ofte kendskab til nogle af de bedste B&Bs i områderne. I kan også leje et feriehus, hvor I kan være helt jer selv, hvilket er en god løsning, hvis I er flere, der rejser sammen, eller skal være på stedet i længere tid.
Forslag til individuelle rejser
Vi har spændende 8-dages rejseforslag, som kan anvendes til individuelle rejser, som dækker hele Irland, og både som forlænget week-end eller helt op til 14-dages rundrejse.
Generelt vil vi dog altid anbefale at at tage på een af vores grupperejser, da vi af erfaring ved, at gæsterne får meget mere ud af rejsen - uden at skulle tænke over andet end at nyde rejsen. Og ofte til langt billigere penge....