”Fisherman´s Blues” er en sort fortælling om nogle sympatiske småsvindlere, psykopatiske mordere samt for god ordens skyld også Gud, som kører sølvfarvet Opel Astra 1994 og af gode grunde bliver spærret inde på det lokale psykiatriske hospital i Galway. Scenen er vist sat til en fortælling langt ud over det sædvanlige.
Mick Donnellan´s roman ”Fisherman´s Blues” foregår primært i Galway, og titlen på bogen stammer fra folkrock-gruppen The Waterboys, der netop boede i og udenfor Galway i slutningen af 1980´erne, mens de skrev denne sang og albummet af samme navn, som begge er blevet en klassiker. ”Fisherman´s Blues” er dog på ingen måde en hyldest til Waterboys eller en roman om musik, men derimod en grum og humoristisk fortælling, hvor liv, død og kærlighed ubønhørligt flettes ind i hinanden gennemt livets dominobrikker af små og store tilfældigheder.
Intet er helligt i IrlandRomanens medrivende handling kan ikke forklares på nogle få linjer, men som læser bliver man fulgt ned i 2-3 forskellige universer, der alle er grumme, sorte og humoristiske. Men for lige at give en appetitvækker til det, det starter rækkefølgen af tilfældigheder i fortællingen…
Gud har sendt Jomfru Maria (St. Mary) ned for at vise sig endnu engang ved det hellige sted Knock i det vestlige Irland. Desværre øsregner det den dag i Irland, så Maria beslutter at tage videre til bedre vejr i Sydamerika. Da Gud forsøger at finde hende på St. Mary´s i Galway, som tilfældigvis er byens psykiatriske hospital, vil personalet af gode grunde ikke lukke manden, der hårdnakket påstår han er Gud, ud igen. Her kan man få en snert af den humor, som gennemsyrer den – i bogstaveligste forstand – syrede bog.
Denne ”slap-in-the-face” fortælling, hvor hverken liv, død, kærlighed eller religion er helligt, er et kendetegn hos mange irske forfattere, som gennem generationer er blevet berømte for at twiste virkeligheden på utallige måder – Jonathan Swift, Oscar Wilde, James Joyce, Flann O´Brien og Samuel Beckett for blot at nævne nogle få store. Irernes publiv med Guinness, whiskey og musik er måske det sidste ”hellige” i Irland, som i denne roman også får en ordentlig tur.
Dermed bliver ”Fisherman´s Blues” til en meget irsk roman, som siger utrolig meget om Irland, den robuste humor og dets særprægede indbyggere - som vel at mærke er ment i en meget positiv betydning.
En ny form for kaosHerefter fortsætter rækkefølgen af tilfældigheder med, at Jack bliver forvekslet med en John Hannover til et job i den lidt suspekte del af erhvervslivet. Dette job leder tilfældigvis frem til, at vores to helte Jack og Chris mister deres nye kærester på grusom måde i Galway, og må i Guds sølvfarvede Opel Astra 1994 på en surrealistisk rejse gennem helvede og limbo for at forstyrre den uorden, som er opstået i dette sideløbende univers.
Herefter kan de med en nuklear udladning returnere til Galway, som derved tilfældigvis falder på plads i en ny orden – eller snarere en ny form for kaos. Eller så meget på plads, som vores meningsløse verden tillader, og hvor den eneste mening måske er kærligheden. Eller tilfældigheden… Eller det er måske ikke tilfældigheder, men simpelthen livet? Og hvis dét er livet, ”so help us God”, men hvad hjælper det, når Gud er på den lukkede…
Det lyder tungt og eksistentialistisk, men efter at have vendt den sidste side sidder man og ler af hele historien: fuck, what happened to my brain?! Jeg er i hvert fald stadig lidt rundtosset efter at have læst bogen tre gange, - og det er jo ikke det værste man kan sige om en roman. Sangen ”Fisherman´s Blues” handler jo om en turbulent mental rejse frem mod det smukke omkvæd ”With light in my head / you in my arms”. Så der er lys for enden af tunnelen – hvis det ikke er et tog, der farer frem mod dig.
Galway bliver aldrig det samme…Sproget er præget af den uimodståelige Galway-accent og irske talemåder, som giver autencitet og humor til beskrivelsen og dialogen. Selvom det er nogle meget skæve eksistenser, så kan man ikke lade være med at holde af deres humor og saftige irske slang. Man kan se sig selv sidde sammen med dem med en Guinness og en stor Powers – eller tre - på en af de enestående pubber i Galway.
Men også de meget kortfattede sætninger – næsten som regibemærkninger – i kombination med poetiske omskrivelser skaber et særdeles fascinerende og i bogstaveligste forstand synligt sprog som f.eks. ”We walked on with heavy hearts. A light drizzle began. Galway rain, unique in the world, speaks volumes, melts on the streets like memories, plays on the cobble like piano keys”. Kan det siges bedre? Og det rammer endnu mere præcist, hvis man har slentret gennem Galway i regnvejr om natten.
Galway bliver aldrig det samme for mig efter at jeg har læst om de kendte pubber Neachtain´s, Taaffes´, King´s Head og alle de andre steder, hvor man plejer at hænge ud. Nu venter jeg at møde Chris, Jack og alle de andre skæve eksistenser, som vil fortælle mig magiske, men helt sikkert troværdige historier. Så læs ”Fisherman´s Blues” og få et nyt syn på Galway… – og også et godt grin!
Lidt om Mick Donnellan, Ballinrobe, IrlandDen irske forfatter Mick Donnellan, der er fra Ballinrobe i det vestlige Irland, har skrevet flere skuespil bl.a. ”Radio Luxembourg”, som kommer som film "Tiger Raid" i 2016, samt to romaner ”El Nino” og den nyeste ”Fisherman´s Blues”. Han har en MA i Writing fra NUIG (Nat. University of Ireland Galway) i 2004. Siden da har han arbejdet med journalistik, rejseartikler, skuespil og romaner.
Mick Donnellans nyeste roman ”Fisherman´s Blues” fra 2015 kan bestilles direkte fra forfatteren, således at man kan få et signeret eksemplar sendt direkte til sin adresse – også i Skandinavien: BESTIL https://mickdonnellan.wordpress.com/buy-fishermans-blues/ Pris: € 14,75 inkl. forsendelse.
Claus Hebor, april 2016© hebor 2016 – no copying or distribution without permission
Odinsvej 2, 6840 Oksbøl